WrestleMania XXVI

WrestleMania XXVI var den 26. udgave af pay-per-view-showet WrestleMania produceret af World Wrestling Entertainment (WWE). Det fandt sted d. 28. marts 2010 fra University of Phoenix Stadium i Glendale, Arizona, hvor der var 72.219 tilskuere.

Showets main event var en kamp mellem The Undertaker og Shawn Michaels, hvor The Undertakers sejrrække (Undertaker havde vundet alle sine forrige 17 kampe ved WrestleMania) og Shawn Michaels' karriere var på spil. Derudover var der også to VM-titelkampe på programmet: Batista skulle forsvare WWE Championship mod John Cena, mens Chris Jericho skulle forsvare WWE World Heavyweight Championship mod Edge, der havde gjort sig fortjent til en VM-titelkamp ved at vinde årets Royal Rumble match i januar. Bret Hart vendte tilbage til ringen efter mere end 10 års pause. Han mødte WWE's ejer, Vince McMahon, og det var Harts første kamp ved WrestleMania (eller i World Wrestling Entertainment) siden 1997, hvor han forlod WWE efter det omdiskuterede Montreal Screwjob.


Developed by StudentB